Uddrag af formandens beretning:
Formand Mogens Andersen kunne berette at det havde været et anderledes år med en fantastisk omsætning og mange donationer. Desuden en beslutning om at lukke afdelingen i Ejby på grund af store problemer med samarbejdet med den daglige ledelse. Men stor anerkendelse af afdelingens dejlige personale. Stor tak til alle der har hjulpet til med at tømme afdelingen for effekter og indsatsen i øvrigt. Personalets store indsats har medvirket til vi er kommet ud på den anden side uden de store udgifter. Pladsmangel har været det store problem i 2016, det har været nødvendigt at leje ekstra plads. Ejby afdelingen kørte donationer til Letland, det vil vi fortsætte med. Foreningen måtte i januar 2017 sige farvel til kasserer Kaj Jensen, der afgik ved døden, Niels Holtegaard har taget over så som det var muligt. Formanden udtrykte sin tak til alle frivillige for deres store indsats i 2016.
Regnskab: Niels Holtegaard kunne berette om en flot samlet omsætning på 3,4 mill. kroner og et tilfredsstillende overskud.
Indkomne forslag: Der blev vedtaget vedtægtsændringer på grund af lukningen af afdelingen i Ejby og på grund af ønske om visse præciseringer. Der henvises til de nye vedtægter som kan læses andet sted på denne hjemmeside.
Valg til bestyrelsen:
Formand: Mogens Andersen
Kasserer: Niels Holtegaard
Øvrige bestyrelsesmedlemmer
Kurt Jensen, Hans Rasmus Hansen, Dorit Pedersen
Bestyrelsen konstituerer sig på bestyrelsesmøde den 7. marts 2017
resultat herfra følger
1.suppleant til bestyrelsen: Niels Erik Nielsen
2.suppleant til bestyrelsen: Kjeld Bouet
Revisorer: Knud Møller og Annette Harter
Revisor suppleant: Carsten Kildevang
I bestyrelsesmøderne deltager desuden:
Daglig leder: Jens Erik Hansen
Butiksrepræsentant Lisbeth Møller
Repræsentant møbelafdelingen: Poul Radoor
Chauffør repræsentant: Børge Nielsen
Hjemmeside: Carsten Kildevang